I denne episode af Tanketid har vi Mazen Ismail på besøg i studiet. Mazen er nok bedst kendt for sine videoer på Facebook, hvor han humoristisk kommenterer på aktuelle begivenheder og udtalelser, fra blandt andre politikere og offentlige personer..
Udover sine videoer har Mazen også et konsulentfirma, hvor han blandt andet holder foredrag og laver workshops om at finde og forfølge sine drømme.
Mazen er født i Beirut, men opvokset i Danmark, og vi taler om den splittelse man kan opleve mellem to kulturer. Vi snakker også om hvordan Mazens mål og og det giver ham mening i livet er at sprede empati og om at angribe had med kærlighed. I episoden kommer vi også ind på:
I denne episode har vi for første gang besøg af en tidligere gæst, Michelle Hviid. Hun var med i en af vores første episoder og det er den næstmest hørte episode af alle vores afsnit. Vi har Michelle tilbage i studiet til en snak om en af de ting hun er meget optaget af - nemlig kærlighed.
Vi snakker om hvorfor kærlighed ikke altid er nok, og om at elske folk som de er. Vi taler også om at finde det Michelle kalder sit livsvidne, og at som 45 årig endelig, at føle sig elskelig.
Men vi snakker ikke kun om kærlighed. Michelle besteg tidligere i år Kilimanjaro, og vi snakker derfor om at være dristig, men ikke dumdristig - og hvordan hendes aftale med hendes søn, fik hende til at vende om før toppen. Det var også første gang i lang tid, at hun mærkede begrænsningerne af, at være hjerneskadet.
Vi taler også om at leve livet modigt og meget mere - så vi håber du vil nyde vores snak med Michelle Hviid.
I episoden kommer vi også ind på:
Børneulykkesfonden
http://børneulykkesfonden.dk Michelle på Facebookhttps://www.facebook.com/michellehviid.dk/ Michelle på Instagramhttps://www.instagram.com/michellehviid/ Digtet om hullet i fortovethttps://www.goodreads.com/quotes/95085-i-walk-down-the-street-there-is-a-deep-hole
I denne episode er Celestine Maria Jensen i studiet med os. Celestine er selvstændig personlig træner, med fokus på at hjælpe kvinder med, at finde ro med forholdet til mad, træning og deres krop. Det er en lidt anderledes episode i dag, hvor vi inddrager mere af os selv og blandt andet snakker om hvordan Morten og Celestine er gået fra, at være kærester, til i dag at være venner som ekskærester. De fleste kender til situationen, og der er mange meninger om hvorvidt man kan eller bør være venner med sin ekskæreste. Mange steder er holdningerne meget polariserede, men oftest er det ikke så sort/hvidt, og vi snakker om at det er meget individuelt hvordan man kommer videre efter et brud med en kæreste.Vi snakker også om hvordan man som kærester kan kræve mere af den anden, se det fulde potentiale i den anden og at presse hinanden til at udvikle sig.Vi håber du vil nyde vores snak med Celestine, om at være venner med sin ekskæreste.
I episoden taler vi blandt andet om:
I denne episode har vi iværksætter og medejer af sexshoppen Sinful, Mathilde Mackowski i studiet. Sinful blev startet i 2008, og er siden da vokset til at være Skandinaviens største sexlegetøjsforretning, og har høstet tre Børsen Gazellepriser, samt en e-handelspris, som ”Årets E-ner”.
Vi snakker blandt andet om hvordan at hun har leg som sit mantra, at det har hængt ved lige siden folkeskoletiden, hvor hun havde svært ved rammerne på skolen, og stadig bruger legen i sit professionelle liv i dag.
Vi snakker også om hvordan Mathilde og Sinful gerne vil være med til at normalisere køb og salg af sexlegetøj, at nytænke branchen for sexlegetøj, og hvordan hun brænder for at hjælpe folk til et bedre sexliv, ved blandt andet at bruge legetøjet som et kommunikationsredskab omkring sex.
Mathilde fortæller også om hvorfor vi bør omfavne afvisningen, og om hvorfor man som mand, skal gribe viskestykket i stedet for brysterne, hvis man vil have sex, og at vi bør være mere åbne omkring sex og fortælle om vores sex og onani-erfaringer. Og så kommer hun også med en konkret kommunikationsøvelse til at for bedre sexlivet.
I denne episode snakker vi blandt andet om: