Info

Tanketid

En podcast som har til formål at skabe ro, refleksion og glæde. Og tid til at tænke over tingene. Podcasten beskæftiger sig med emner såsom træning, kost, sundhed, markedsføring, livet/eksistens, Internetkultur og digital kommunikation. Vi tager os tid og graver os dybt ned og forsøger at være så agendaløse som muligt. Vi inviterer også spændende gæster, som kan udfordre både os og jer. Podcastens værter er Morten Svane og Jacob Beermann.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Tanketid
2020
August
February
January


2019
December
November
October
September
July
June
May
April
March
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


All Episodes
Archives
Now displaying: 2017
Mar 7, 2017

I denne episode af Tanketid snakkede Jacob og jeg om transparens - eller mangel på samme - i fitness- og bloggermiljøet. Ved følgere og forbrugere egentlig godt hvad der foregår? Er de opmærksomme på nogle af de vigtige nuancer? Er det vigtigt at vide, at en personlig træner gør brug af doping, før man køber ydelser fra dem? 

Vi kommer også ind på sponsorerede indlæg i bloggermiljøet og min egen erfaring med at lave et sponsoreret opslag på Instagram. 

Episoden handler blandt andet om:

  • Gennemsigtighed i fitness- og bloggermiljøet
  • At bruge kroppen som salgsargument for ydelser
  • Ærlighed i forbindelse med at sælge ydelser som træner eller coach
  • Urealistiske forventninger til hvilke resultater man kan opnå
  • Hvordan nogle kendte fitnesspersonligheder bedrager deres følgere
  • Forbrugerens eget ansvar
  • Hvorfor vi ikke er mere tålmodige
  • Hvorfor vi søger den magiske løsning
  • Sponsorerede indlæg på blogge og sociale medier - er de oprigtige?

- Og mere mere.

Mar 1, 2017

I denne episode af Tanketid har vi journalist (Politiken), Ditte Giese, på besøg.

Ditte beskæftiger sig især med kvinder, feminisme, krop, seksualitet og medier. Hun er en hårdtslående røst i debatter om netop de emner.

Der er muligvis nogen der får læst ordet 'feminisme' i ovenstående og får det helt galt i halsen. Det er blevet sådan et ord mange har en automatisk negativ reaktion på. Ditte er dog en af dem, som vi personligt synes har en konstruktiv og  pragmatisk tilgang til det.

Selvom disse emner måske ikke lige er noget du normalt går og tænker over, vil vi stadig opfordre dig til at give episoden et lyt. Vi kommer vidt omkring og der vil helt sikkert være noget der kan give dig stof til eftertanke (som jo er podcastens erklærede formål).

Episoden handler blandt andet om:

  • At turde prale som kvinde
  • Turde stå ved at man er god til noget (som kvinder især)
  • At tale hinanden op i stedet for ned
  • Hvordan nogle mennesker leder efter krænkelsen hele tiden
  • Feminisme og Dittes egne feministiske rødder
  • Den grove debatkultur på nettet
  • Selvhad blandt kvinder
  • At modtage dick pics
  • Bekymringer om kroppen
  • Hvorfor Bridget Jones er en dårlig kvinde-helt.
  • Dittes skilsmisse og den efterfølgende vrede hun oplevede

- Og mere mere.

Feb 21, 2017

Dan er en amerikansk fysisk træner og har været det i mere end 30 år. Hans arbejde kendetegnes især af, at han forsøger at gøre det simplere at forbedre performance gennem fysisk træning. Her finder du ingen magiske og komplekse forklaringer med lovprisninger om exceptionelle resultater, men resultater skal du nok få – med hårdt og målrettet arbejde. Dan har også selv konkurreret på eliteniveau og har akademisk baggrund både indenfor træning, men også religion og historie. Denne episode er derfor en spændende krydsning af disse elementer. 

Vi snakker blandt andet om:

  • Detaljefokus – det er ikke sexet med simple svar
  • Hvordan ’stenosymbols’ gør at visse ord i træningsmiljøet bliver stærkt misforstået.
  • Balancen mellem teori og praksis
  • Hvor hans inspiration til at skrive stammer fra.
  • Vigtigheden af vedholdenhed
  • Om at gøre en forskel og hans fortid som ’prison ministry’
  • Vaner
  • Et par lytterspørgsmål om goblet squat, forskel på træning af mænd og kvinder og unilateral træning

- Og mere mere.

Feb 13, 2017

Morten er cand. scient i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Derudover er hans stifter af Vanecoachuddannelsen, foredragsholder og forfatter. Han er også en 'god ven af huset' og et powerhouse af viden og skarpe svar.

I denne episode kommer vi blandt andet ind på:

  • Mortens rejse fra at være religiøs omkring kosten til at tage udgangspunkt i videnskab
  • Om hvordan vaner styrer os, hvordan vi kan arbejde med dem og hvorfor vi bør gøre det
  • De største udfordringer for klienter når de vil skabe ændringer
  • De største udfordringer for trænere som vil hjælpe klienter
  • Mortens top 3 af 'alternative fakta'
Feb 8, 2017

I denne episode af Tanketid besvarer vi lytterspørgsmål. Almindeligvis har vi et emne eller en gæst, men vi vil også forsøge os med nogle afbræk i form af vi fx svarer på spørgsmål fra jer.

I denne episode svarer vi på følgende spørgsmål:

  • Hvem får vi inspiration fra?
  • BCAA-drikke, fx Nocco - hvorfor drikker folk det? Og hvordan kan deres markedsføring være problematisk?
  • Hvad er vores erfaring med Sheiko
  • "Kampen mellem broccoli og steak" - altså kampen mellem veganere og kødspisere.
  • Hvordan får man bedst udnytte af træning i forhold til fedttab?
  • Hvorfor betyder tallet på vægten så meget for kvinder?
Feb 1, 2017

I denne episode har vi vores første gæst i 'studiet': Michelle Hviid. Hun er iværksætter, forfatter og foredragsholder.

Michelle er en kvinde med ben i næsen og fart over feltet. Hun er ikke bange for at sige eller skrive hvad hun tænker højt.

Hun er det jeg vil betegne som livsklog. Hun har oplevet lidt af hvert; to skilsmisser, et par forliste virksomheder efterfulgt af en meget succesfuld én og det hun kalder for en 'tumorkolbøtte' (for to år siden fik hun opereret en tumor ud af hjernen). Måske er det også derfor, at ét af temaerne vi snakker om i podcasten er at rejse sig efter et nederlag.

Alle hendes oplevelser har mundet ud i to bøger og hun holder 80-100 foredrag om året. Jeg har selv været til et af dem - og er der noget hun kan, så er det at fange publikum i sin hule hånd med historier fra sit liv. Hun har en befriende tilgang til tingene, som kan være et frisk pust i en verden, hvor vi alt for ofte bekymrer os om hvad andre nu også tænker om det vi gør eller siger.

Vi inviterende Michelle i Tanketid, fordi hun er en person, der netop giver én noget at tænke over. Og det er jo vores fornemmeste opgave med podcasten; at skabe rum til refleksion.

Som vi har været inde på før, så vil vi meget gerne ud over kun at beskæftige os med træning, sundhed og kost. Og derfor er vores første gæst og én der ikke er fra den verden. Men jeg vil næsten godt garantere, at uanset om du er mand eller kvinde og uanset om du går mest op i træning, så kan du lære en ting eller to fra Michelle, som kan gøre dit liv lidt bedre eller sætte gang i nogle tanker. Det har været tilfældet for mig.

Så tag godt imod hende :)

Jeg ville blive rigtig glad for, hvis du gider at tage dig tid til at give feedback på denne episode. Kunne du fx godt tænke dig at vi fik Michelle tilbage i podcasten til en round 2, så sig endelig til. Særligt er jeg interesseret i at høre om du fandt episoden brugbar/interessant/spændende - selvom det ikke har noget med sundhed at gøre.

I denne episode har vi en omsiggribende snak og vi kommer blandt andet ind på:

  • At rejse sig efter nederlag
  • Ikke at bekymre sig om hvad andre tænker
  • At turde at tage chancer
  • Hvad man kan vinde ved at være sårbar
  • Kærlighed
  • At folk kan vil have hvad man har, men ikke vil betale prisen

- og meget mere Du finder shownotes her: http://mortensvane.dk/podcast

Jan 23, 2017

Såkaldte cheatdays og cheatmeals har længe været en fast del af fitnesskulturen, særligt konkurrencemiljøet. Cheatdays er en dagen om ugen, hvor man spiser lige hvad man har lyst til og i de mængder man har lyst til - denne dag kommer ofte efter 6 dage med en stram kostplan.  I denne episode diskuterer vi argumenterne for at bruge dette koncept og hvorvidt det er en god ide. 

Jan 19, 2017
I denne episode kigger vi nærmere på fænomenet clickbait. Både hvorfor det overhovedet eksisterer og hvordan det kan påvirke os
Jan 1, 2017
I denne første episode af vores podcasten diskuterer vi transformationsbilleder som markedsføringsværktøj for personlige trænere. Hvorfor er de så populære? Hvilken historie fortæller de? Hvad er potentielt problematisk ved dem? Vi kommer også ind på hvordan vi fremstiller os selv på sociale medier? Er det et glansbillede? Og en masse andre sidespring. Hvad synes du om navnet Tanketid? Hvis du har lyst til at skrive et kort review i din favorit podcasts-app, så sætter vi stor pris på det!
« Previous 1 2