Info

Tanketid

En podcast som har til formål at skabe ro, refleksion og glæde. Og tid til at tænke over tingene. Podcasten beskæftiger sig med emner såsom træning, kost, sundhed, markedsføring, livet/eksistens, Internetkultur og digital kommunikation. Vi tager os tid og graver os dybt ned og forsøger at være så agendaløse som muligt. Vi inviterer også spændende gæster, som kan udfordre både os og jer. Podcastens værter er Morten Svane og Jacob Beermann.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Tanketid
2020
August
February
January


2019
December
November
October
September
July
June
May
April
March
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


All Episodes
Archives
Now displaying: Page 3
May 15, 2017

I denne episode af Tanketid snakker vi med stifteren af Venligboerne, Merete Pilgaard. Merete er derudover  sygeplejerske og sundhedskonsulent i Hjørring kommune. Og det er netop i hendes job som sundhedskonsulent, at hun fik tanken om, hvorvidt venlighed kunne påvirke sundhed. Og herfra tog det fart.

De fleste forbinder nok Venligboerne med flygtninge, da det mest medieeksponering omkring initiativet har kredset om det, men det er en misforståelse som vi blandt andet snakker om.

Vi kommer også ind på:

  • Meretes opvækst som barn på en højskole
  • At stille spørgsmålstegn
  • At være nysgerrig på folk omkring os
  • Hjælpsomhed i dagligdagen med kørsel, lektier mv.
  • At være nærværende og slå autopiloten fra
  • Hvordan der er en grund til alting
  • At “go for it” når du vil opnå noget

Og mget mere.

May 3, 2017

Kenneth Nyguen er en af Danmarks mest respekterede fotografer - og tilmed indehaver af et efternavn ingen kan udtale korrekt (heller ikke undertegnede). Han har stået midt i optøjer, på tårnhøje bygninger og festrus og knipsede billeder. Han indrømmer blankt en trang til at gå efter det der giver lidt adrenalin i blodet.

Kenneth har, særligt igennem hans populære instagramkonto, fået mulighe for at rejse det mest af verden rundt, så han har set lidt af hvert. Det snakker vi naturligvis også om.

Som altid kommer vi vidt omkring. Vi snakker blandt andet om:

  • Hans opvækst som flygtning og hvordan det har påvirket ham
  • Hvorfor det er vigtigt at fortælle historier med billeder
  • Betydningen af rydningen af ungdomshuset og de optøjer der fulgte for hans karriere
  • Hvordan han er fascineret af optøjer, højder og fester.
  • Hvordan vaskerier er en tidslomme
  • Hvordan en chef fik ham til at ændre kurs
  • Hvordan han har lært af at rejse rundt i det meste af verden
  • At man aldrig blive færdig med at lære
  • Hvordan der er en lemming-effekt på Instagram
  • Jagten på at gøre ting som ikke er blevet gjort før
  • Være en “explorer”

Og meget mere.

Apr 25, 2017

Vi har besøg af rapperen Kasper Spez. Spez afviger dog stort, både musikalsk og personlighedsmæssigt, fra det mange almindelgivis forbinder med hip hop. Teksterne er afsøgende, nysgerrige og følsomme. Og han kan lege med sproget som kun få danske rappere kan. Han har udgivet en EP og to albums - alle meget anmelderroste. 

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • Spez' opvækst
  • at skille sig ud, selvom det ikke er intentionen
  • bare gerne at ‘ville være’ og ikke så meget andet.
  • Det man ‘gør’ fordi det bliver forventet
  • Hvordan ingen regler i rappen i tiltale ham
  • Om at gå sin egen vej
  • Hvordan vi hurtigt holder op med at sætte pris på ting
  • “Epikurs have”
  • Altid at søge friheden
  • Være et ‘komma’
  • Hvorfor vi har ambitioner - og om vi behøver
Apr 19, 2017

Vi har besøg af komiker Michael Schøt. I denne episode taler vi blandt andet om

  • At ‘stikke pikken ind i en hvepserede’.
  • At ‘dø’ hver uge
  • Hvordan uenighed og diskussion er ikke dårligt
  • At være diskussionslysten og hvordan diskussion kan rykke os i en bedre retning
  • Hvordan dem der truer online er den samme gruppe af mennesker - og hvordan man håndterer dem.
  • Hvordan medierne altid bruger ‘worst case scenario guy’
  • At fremhæve det hykleriske i vores samfund
  • Hvordan han falder tilbage på logik når han støder ind i påstande
  • Hvordan humor kan strække tingene og eksponere hullerne
  • Ansvar i forhold til formidle noget som en person med mange følgere
Apr 12, 2017

I denne episode af Tanketid tager Jacob og jeg fat i emnet detaljefokus. Med det menes, hvordan vi har en tendens til et overdrevet fokus på detaljer, som i det store hele er ret ligegyldige, hvis man ikke har styr på de mest basale ting. Vi snakker først og fremmest om dette i forhold til kost og træning, men går dernæst også hen i en snak om hvordan det også kan influere hvordan man forholder sig til ting i sit liv generelt. Episoden handler blandt andet om:

  • Det store detaljefokus indenfor kost og træning.
  • Hvordan vi bliver styret af ‘sexede’ og ‘magiske’ detaljer
  • Mikro vs. makro - hvad er egentlig vigtigt
  • Hvordan en pyramide med prioritering indenfor kost og træning kunne se ud
  • Hvilke to udgangspunkter dit fokus bør have
  • “Law of diminishing returns” - hvorfor mere ikke er bedre.
  • Alt er vigtigt, men alt er ikke lige vigtigt - der skal prioriteres.
  • Forslag til hvordan du kan fikse dit fokus

- Og meget mere.

 

 

Apr 5, 2017

Vi har Kirk Rønler i studiet. Kirk er selvstændig - hun holder foredrag, er danselærer, blogger og sexologstuderende. Hun henvender sig især til kvinder med sine foredrag, som handler om hvordan du kan slutte fred med din krop og inspiration til datinglivet.

Episoden handler blandt andet om:

  • Hvorfor er det svært at prioritere og vælge sig selv
  • Hvordan kontrol kan ende med at tage kontrollen
  • At bruge humor til at skabe tillid og relationer
  • Hvorfor sårbarhed ikke er farligt
  • Jagten på perfektionisme og hvordan den kan være destruktiv
  • Hvordan livet skal være ‘Instagrammable’
  • Ensomhed og kronisk afsondrethed
  • Hvorfor vi er bange for at blive dømt ude af ‘fællesskabet’
  • Hvorfor det er et tabu at gøre ting alene, fx rejse eller gå i biografen
  • Hvordan vi putter hinanden i bokse
  • At konflikt ikke altid er negativt
  • Vores syn på travlhed og hvordan travlhed kan blive en dårlig undskyldning

Og meget mere

Mar 30, 2017

Abdel Aziz Mahmoud om være ikke-særlig, fake news i Danmark og at det slet ikke går så dårligt i Danmark

Abdel er uddannet journalist og har været hos DR de sidste 10 år - hvor han blandt andet har lavet en hel række TV-programmer. Han blev vært på et tv-program allerede som 23 årig. I dag er han freelance, men kalder sig selv ‘fastlance’, fordi han stadig laver så meget med DR. For tiden laver han tv-programmet ‘Adgang med Abdel’.

Abdel udgav bogen “Hvor taler du flot dansk” i 2016. Bogen er et skarpt indspark til debatten om indvandrere og integration - og den katapulterede Abdel direkte ind som en hovedperson i netop den debat.

I denne episode kommer vi blandt andet ind på:

  • Abdels bog: Hvor taler du flot dansk - som er nomineret til en bogpris
  • Journalisters rolle i jagten på kvalitet og sandhed vs. konsekvens.
  • Forbrugerens ansvar ift. hvad der klikkes på og dermed også sælges
  • Den politiske diskurs, politkerlede
  • Abdels afvisning af 3 politiske partier
  • Det postfaktuelle samfund og fake news
  • Hvordan han forholder sig til hans indflydelse i debatter
  • Debatkulturen, internettrolde og negativitet
  • Integration, udlændinge og religion
  • Servicetjek af mediebranchen
  • At stoppe med at lyve og skabe ansvarsfulde medier
  • De tre vigtige elementer af integration: kollega, venskab, naboskab

Og meget mere.

Mar 22, 2017

Vi har besøg af Tom Andkjær - måske bedre kendt som 'NegerTom' - i dette afsnit af Tanketid. Tom er en mand, som er svær at sætte at label på. Han har prøvet at være alt fra skuespiller, popmusiker og model til jord- og betonarbejder - og er nu forfatter og foredragsholder.

Han har dog ikke meget mere end en 9. klasses og en EFG - og det er også derfor han betegner sig selv som en KI-ekspert. KI står for 'kan ikke'. Han taler meget om potentiale og hvad vi tror vi ikke kan, fordi vi har eller ikke har noget stående på et stykke papir.

Tom går meget op i, at vi skal sige tingene som de er og ikke pakke 'lort ind i marcipanpapir'. Og det princip efterlever han også gennem vores snak, hvor vi kommer ind på alt fra lolitadukker til pædofile og til at ville møde Hitler.

Episoden handler blandt andet om:

  • At få mange tæsk og rejse sig igen - heriblandt Toms historie med at blive snydt af et pladeselskab
  • At være hudløs ærlig - også selvom det gør nogle mennesker sure
  • Vores forestillinger om 'kan ikke'. 
  • Racisme/integration - Toms egen historie som eneste sorte i Kolding
  • Berøringsangst overfor at italesætte bestemte emner
  • At alt skal være pænt og at vi gemmer det grimme væk
  • Jagten på lykke, succes og kvinder
  • Hvad integritet betyder og hvorfor det er så vigtigt for Tom
  • Vores fundamentet som menneskeog at gøre en forskel
  • At begreberne at være 'dum' eller 'klog'
  • At have uddannelse kontra at være autodidakt
  • At gøre det man er god til, ikke behøver følge hvad andre siger og at der ikke noget man skal gøre

- Og mere mere.

 

Mar 15, 2017

Vi har besøg af Kasper Schultz Lund, som er journalist på Berlingske i Kultur-afdelingen. Kasper havde egentlig kontaktet os, fordi han ville lave et interview om podcasts. Jeg fik den ide, at det kunne være sjovt at tage ham med i selve podcasten - og det var han frisk på.  

Vi havde planlagt at snakke om journalistisk kvalitet og research i en tid, hvor alt skal gå meget hurtigt, men endte i stedet med at tale primært om jagten på lykke, at skifte kurs i løbet af livet, at have svært ved at være tilfreds og at have travlt med at opnå noget.

Det er én af de ting jeg elsker ved podcasten - at vi lader samtalen tage den retning den nu engang tager. Og så bekymrer vi os ikke så meget om, hvorvidt vi nu lige fik snakket om de emner vi troede vi skulle.

Dette var faktisk en af de bedste snakke jeg har haft meget længe og både Jacob og jeg havde den følelse både under og efter episoden.

Jeg tror, at vi rammer ind i nogle emner som rigtig mange selv går og tænker over - så jeg håber at I kan bruge vores snak til at sætte gang i nogle tanker.

I denne episode af Tanketid snakker vi blandt andet om:

  • Kaspers historie om at droppe ud fra et prestigefyldt studie og finde sin rette hylde
  • Hvorfor er der et tabu omkring at droppe ud fra en uddannelse?
  • Hvor kommer behovet fra for at gøre en forskel for andre?
  • Hvordan man nogle gange skal helt ned og ramme bunden, før man laver en ændring.
  • Hvorfor dømmes nogle følelser som værende forbudte og forventningen er at vi skal være glade?
  • Hvordan vi kan blive opslugt i jagten på at krydse en masse ting af i livet, bare for at gøre det.
  • Tomheden i at jagte følgere og likes
  • Hvorfor er det så svært at være tilfreds med det man har opnået hidtil?
  • Hvad er journalistens rolle, når der er mindre dybdegående research og det handler om at komme først med den sensationelle historie?
  • Hvordan ser fremtiden ud for mediebranchen, når den skal finde en langtidsholdbar forretningsmodel i en digital verden?
  • Hvad er god journalistik?
  • Hvordan kan den onde cyklus omkring overfladisk læsning og indtjening gennem annoncer brydes?
Mar 7, 2017

I denne episode af Tanketid snakkede Jacob og jeg om transparens - eller mangel på samme - i fitness- og bloggermiljøet. Ved følgere og forbrugere egentlig godt hvad der foregår? Er de opmærksomme på nogle af de vigtige nuancer? Er det vigtigt at vide, at en personlig træner gør brug af doping, før man køber ydelser fra dem? 

Vi kommer også ind på sponsorerede indlæg i bloggermiljøet og min egen erfaring med at lave et sponsoreret opslag på Instagram. 

Episoden handler blandt andet om:

  • Gennemsigtighed i fitness- og bloggermiljøet
  • At bruge kroppen som salgsargument for ydelser
  • Ærlighed i forbindelse med at sælge ydelser som træner eller coach
  • Urealistiske forventninger til hvilke resultater man kan opnå
  • Hvordan nogle kendte fitnesspersonligheder bedrager deres følgere
  • Forbrugerens eget ansvar
  • Hvorfor vi ikke er mere tålmodige
  • Hvorfor vi søger den magiske løsning
  • Sponsorerede indlæg på blogge og sociale medier - er de oprigtige?

- Og mere mere.

Mar 1, 2017

I denne episode af Tanketid har vi journalist (Politiken), Ditte Giese, på besøg.

Ditte beskæftiger sig især med kvinder, feminisme, krop, seksualitet og medier. Hun er en hårdtslående røst i debatter om netop de emner.

Der er muligvis nogen der får læst ordet 'feminisme' i ovenstående og får det helt galt i halsen. Det er blevet sådan et ord mange har en automatisk negativ reaktion på. Ditte er dog en af dem, som vi personligt synes har en konstruktiv og  pragmatisk tilgang til det.

Selvom disse emner måske ikke lige er noget du normalt går og tænker over, vil vi stadig opfordre dig til at give episoden et lyt. Vi kommer vidt omkring og der vil helt sikkert være noget der kan give dig stof til eftertanke (som jo er podcastens erklærede formål).

Episoden handler blandt andet om:

  • At turde prale som kvinde
  • Turde stå ved at man er god til noget (som kvinder især)
  • At tale hinanden op i stedet for ned
  • Hvordan nogle mennesker leder efter krænkelsen hele tiden
  • Feminisme og Dittes egne feministiske rødder
  • Den grove debatkultur på nettet
  • Selvhad blandt kvinder
  • At modtage dick pics
  • Bekymringer om kroppen
  • Hvorfor Bridget Jones er en dårlig kvinde-helt.
  • Dittes skilsmisse og den efterfølgende vrede hun oplevede

- Og mere mere.

Feb 21, 2017

Dan er en amerikansk fysisk træner og har været det i mere end 30 år. Hans arbejde kendetegnes især af, at han forsøger at gøre det simplere at forbedre performance gennem fysisk træning. Her finder du ingen magiske og komplekse forklaringer med lovprisninger om exceptionelle resultater, men resultater skal du nok få – med hårdt og målrettet arbejde. Dan har også selv konkurreret på eliteniveau og har akademisk baggrund både indenfor træning, men også religion og historie. Denne episode er derfor en spændende krydsning af disse elementer. 

Vi snakker blandt andet om:

  • Detaljefokus – det er ikke sexet med simple svar
  • Hvordan ’stenosymbols’ gør at visse ord i træningsmiljøet bliver stærkt misforstået.
  • Balancen mellem teori og praksis
  • Hvor hans inspiration til at skrive stammer fra.
  • Vigtigheden af vedholdenhed
  • Om at gøre en forskel og hans fortid som ’prison ministry’
  • Vaner
  • Et par lytterspørgsmål om goblet squat, forskel på træning af mænd og kvinder og unilateral træning

- Og mere mere.

Feb 13, 2017

Morten er cand. scient i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Derudover er hans stifter af Vanecoachuddannelsen, foredragsholder og forfatter. Han er også en 'god ven af huset' og et powerhouse af viden og skarpe svar.

I denne episode kommer vi blandt andet ind på:

  • Mortens rejse fra at være religiøs omkring kosten til at tage udgangspunkt i videnskab
  • Om hvordan vaner styrer os, hvordan vi kan arbejde med dem og hvorfor vi bør gøre det
  • De største udfordringer for klienter når de vil skabe ændringer
  • De største udfordringer for trænere som vil hjælpe klienter
  • Mortens top 3 af 'alternative fakta'
Feb 8, 2017

I denne episode af Tanketid besvarer vi lytterspørgsmål. Almindeligvis har vi et emne eller en gæst, men vi vil også forsøge os med nogle afbræk i form af vi fx svarer på spørgsmål fra jer.

I denne episode svarer vi på følgende spørgsmål:

  • Hvem får vi inspiration fra?
  • BCAA-drikke, fx Nocco - hvorfor drikker folk det? Og hvordan kan deres markedsføring være problematisk?
  • Hvad er vores erfaring med Sheiko
  • "Kampen mellem broccoli og steak" - altså kampen mellem veganere og kødspisere.
  • Hvordan får man bedst udnytte af træning i forhold til fedttab?
  • Hvorfor betyder tallet på vægten så meget for kvinder?
Feb 1, 2017

I denne episode har vi vores første gæst i 'studiet': Michelle Hviid. Hun er iværksætter, forfatter og foredragsholder.

Michelle er en kvinde med ben i næsen og fart over feltet. Hun er ikke bange for at sige eller skrive hvad hun tænker højt.

Hun er det jeg vil betegne som livsklog. Hun har oplevet lidt af hvert; to skilsmisser, et par forliste virksomheder efterfulgt af en meget succesfuld én og det hun kalder for en 'tumorkolbøtte' (for to år siden fik hun opereret en tumor ud af hjernen). Måske er det også derfor, at ét af temaerne vi snakker om i podcasten er at rejse sig efter et nederlag.

Alle hendes oplevelser har mundet ud i to bøger og hun holder 80-100 foredrag om året. Jeg har selv været til et af dem - og er der noget hun kan, så er det at fange publikum i sin hule hånd med historier fra sit liv. Hun har en befriende tilgang til tingene, som kan være et frisk pust i en verden, hvor vi alt for ofte bekymrer os om hvad andre nu også tænker om det vi gør eller siger.

Vi inviterende Michelle i Tanketid, fordi hun er en person, der netop giver én noget at tænke over. Og det er jo vores fornemmeste opgave med podcasten; at skabe rum til refleksion.

Som vi har været inde på før, så vil vi meget gerne ud over kun at beskæftige os med træning, sundhed og kost. Og derfor er vores første gæst og én der ikke er fra den verden. Men jeg vil næsten godt garantere, at uanset om du er mand eller kvinde og uanset om du går mest op i træning, så kan du lære en ting eller to fra Michelle, som kan gøre dit liv lidt bedre eller sætte gang i nogle tanker. Det har været tilfældet for mig.

Så tag godt imod hende :)

Jeg ville blive rigtig glad for, hvis du gider at tage dig tid til at give feedback på denne episode. Kunne du fx godt tænke dig at vi fik Michelle tilbage i podcasten til en round 2, så sig endelig til. Særligt er jeg interesseret i at høre om du fandt episoden brugbar/interessant/spændende - selvom det ikke har noget med sundhed at gøre.

I denne episode har vi en omsiggribende snak og vi kommer blandt andet ind på:

  • At rejse sig efter nederlag
  • Ikke at bekymre sig om hvad andre tænker
  • At turde at tage chancer
  • Hvad man kan vinde ved at være sårbar
  • Kærlighed
  • At folk kan vil have hvad man har, men ikke vil betale prisen

- og meget mere Du finder shownotes her: http://mortensvane.dk/podcast

Jan 23, 2017

Såkaldte cheatdays og cheatmeals har længe været en fast del af fitnesskulturen, særligt konkurrencemiljøet. Cheatdays er en dagen om ugen, hvor man spiser lige hvad man har lyst til og i de mængder man har lyst til - denne dag kommer ofte efter 6 dage med en stram kostplan.  I denne episode diskuterer vi argumenterne for at bruge dette koncept og hvorvidt det er en god ide. 

Jan 19, 2017
I denne episode kigger vi nærmere på fænomenet clickbait. Både hvorfor det overhovedet eksisterer og hvordan det kan påvirke os
Jan 1, 2017
I denne første episode af vores podcasten diskuterer vi transformationsbilleder som markedsføringsværktøj for personlige trænere. Hvorfor er de så populære? Hvilken historie fortæller de? Hvad er potentielt problematisk ved dem? Vi kommer også ind på hvordan vi fremstiller os selv på sociale medier? Er det et glansbillede? Og en masse andre sidespring. Hvad synes du om navnet Tanketid? Hvis du har lyst til at skrive et kort review i din favorit podcasts-app, så sætter vi stor pris på det!
« Previous 1 2 3