Matilde Trobeck, bedre kendt som “Helsematilde”, skriver om alt fra kærestesorg, ensomhed, til døden og kropsidealer. Og om at være almindelig.
Dette er en af de lige mere personlige episoder for mit vedkommende, da bruger en del af tiden på at snakke om noget Matilde og jeg har til fælles: vi har begge mistet vores lillebror. Jeg synes vi er dårlige til at snakke om det og dermed også rigtig dårlige til at håndtere når mennesker er i sorg. Det kan give en enorm ensomhed. Og det er noget vi alle vil komme i berøring med på et tidspunkt i vores liv. Derfor tager jeg denne snak op med Matilde og vi kommer blandt andet ind på hvordan omverdenen reagerede overfor os - og hvilke råd vi vil give til andre som står med en ven eller veninde som er i sorg.
Jeg håber meget, at snakken kan bruges til noget positivt og jeg håber at du vil lytte med.
Det er dog ikke det eneste vi snakker om - vi kommer blandt andet ind på:
Therese Vilrik er ked af det, hun græder og fortæller om hvordan hun har tabt sig selv på hendes rejse mod målet. På videoen gør hun det tydeligt, at hun fortryder og vil noget andet med hendes liv. Forud for denne video ligger 4 år med intens og ekstrem livsstil, hvor hun har kontrolleret hendes kost og træning ned i det mindste detalje. Men giver det overhovedet mening i livet?
Med udgangspunkt i den video inviterede vi Therese i studiet og tog en snak om livet efter fitnesskonkurrencerne.
Vi snakker blandt andet om:
Katrine er professionsbachelor i ernæring og sundhed og indehaver af Livsstilshuset v/Katrine Gisiger, som har til formål at hjælpe kvinder til varigt vægttab, mindre madstress og bedre selvværd. Hun har på kort tid skabt sig et navn på sociale medier, ved at poste billeder af sig selv i meget lidt flatterende situationer for at bryde forestillingen om det perfekte. Hun arbejder særligt med emner såsom kropspositivisme og selvaccept, selvhad og skam.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Og meget mere.
Jesper Balslev er lektor ved Københavns Erhvervsakademi, PhD-stipendiat ved Roskilde Universitet og tidligere selvstændig gennem 12 år indenfor blandt andet digital markedsføring. Nu arbejder han blandt andet med hvordan digitalisering bliver fremhævet som en utvetydig positiv udvikling af eksempelvis folkeskolen, mens evidensen faktisk ikke understøtter dette. Det og meget mere ønsker han at nuancere.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder, forfatter - og meget mere. Han driver virksomheden ListenLouder, hvor kerneværdierne er, at lytte og forstå mere før vi forsøger at finde løsninger. Jonathan ønsker at gøre en forskel for andre med hans iværksætteri og vil gerne gøre oprør mod at opfinde endnu et dødsygt design til en hvid kop. Han er på sin vis en outsider i iværksættermiljøet, hvor han italesætter det problematiske i at idealisere 70+ timers arbejdsuger og snæversynet fokus på profit.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Peder Thomas Pedersen musiker, DJ, skuespiller og filmkomponist - men han er nok bedst kendt fra kult-duen Gramsespektrum. Peder har lavet mange ting - både før og efter. Han har remixt musik for beastie boys, produceret musik til Breaking Bad og har udgivet 4 soloalbums. For tiden fokuserer han især på en spirerende skuespillerkarriere.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Anders Stjernholm er stand-up komiker, journalist, politiker for Alternativet og formand for Ateistisk Selskab. Som han selv siger blev han journalist for at kunne se og opleve verden, komiker for at sige hans mening og politiker for at fikse den.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Anders Stjernholm er stand-up komiker, journalist, politiker for Alternativet og formand for Ateistisk Selskab. Som han selv siger blev han journalist for at kunne se og opleve verden, komiker for at sige hans mening og politiker for at fikse den.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Krista Korsholm Bojesen er psykolog færdiguddannet i 2015 med speciale i skam. Det åbnede hendes øjne for hvordan vi overser og mistolker mange reaktioner, som i virkeligheden baserer sig på nogle helt andre mekanismer. Hun driver bloggen Velsign med det du har, hvor hun skriver om de psykologiske mekanismer som optager hende.
Shownotes:
Roald Als er især kendt for hans satiriske håndtegninger, som du har kunne finde i utallige bøger og siden 1994 i Politiken. Han har været håndtegner siden 1970’erne og er kendt for hans holdning som anti-borgerlig, anti-EU og anti minimalstat.
Lisbeth Johansen var salgschef for Hilton og salgs- og marketingchef for Radisson Edwardian. Karrieren var på plads. Men i 2007 valgte hun at sige sit job op og rejse jorden rundt. Denne rejse har ført hende til Indien, hvor hun i 2009 startede den velgørende organisation LittleBigHelp, der nu med 70 medarbejdere hjælper gadebørn og kvinder gennem skoler, shelter, børnehjem og læringscentre. Lisbeth arbejder også som coach og er forfatter til bogen “Hvad svarer du når livet kalder?”.
Vi kommer også ind på:
Filmen der bliver omtalt hedder herLisbeths bog finder du herLittlebighelp finder du her
Trine Christensen har i mere end 10 år arbejdet som researcher for Amnesty International i USA og er nu generalsekretær for Amnesty i Danmark.
I episoden taler vi blandt andet om:
Hanna Line Jakobsen er forhenværende landsformand for Ungdommens Røde Kors og nu præsident for Røde Kors i Danmark. Vi har hende på besøg til en snak om blandt andet:
Tina Maria Larsen er forstander for den sikrede institution Kompasset, medlem af børnerådet og har mere end 20 års erfaring med udsatte børn og unge.
I denne episode taler vi blandt andet om:
Asrin Mesbah er stifter af JuraRådgivningen, som hjælper asylansøgere med gratis juridisk rådgivning. Hendes rejse startede, da hun foran Udlændingestyrelsen tilfældigt mødte en 19-årig syrer, som havde sultestrejket i næsten tre uger fordi han havde fået afslag på famliesammenføring. Hun hjalp ham med at klage og blev så berørt af sitautionen, at hun skrev i en Venligbo-gruppe på Facebook. Hurtigt tog 30 asylansøgere kontakt til hende for at få hjælp - og så var JuraRådgivningen født.
I denne episode taler vi blandt andet om:
I denne episode snakker vi om en regel som den brasilianske forretningsmand Ricardo Semler har brugt igennem sit liv. Både i forretningsøjemed, men også personligt. Den handler helt konkret om at stille sig selv spørgsmål. Og gøre det flere gange for at nå helt ind til kernen.
Det er i bund og grund et simpelt værktøj, men kan være meget effektivt til at fremme større ærlighed overfor sig selv og til at revurdere hvorfor man gør som man gør - og om det er nødvendigt.
Lyt med hvor vi snakker mere om denne regel (og flere andre sidespring).
I denne episode af Tanketid snakker vi med stifteren af Venligboerne, Merete Pilgaard. Merete er derudover sygeplejerske og sundhedskonsulent i Hjørring kommune. Og det er netop i hendes job som sundhedskonsulent, at hun fik tanken om, hvorvidt venlighed kunne påvirke sundhed. Og herfra tog det fart.
De fleste forbinder nok Venligboerne med flygtninge, da det mest medieeksponering omkring initiativet har kredset om det, men det er en misforståelse som vi blandt andet snakker om.
Vi kommer også ind på:
Og mget mere.
Kenneth Nyguen er en af Danmarks mest respekterede fotografer - og tilmed indehaver af et efternavn ingen kan udtale korrekt (heller ikke undertegnede). Han har stået midt i optøjer, på tårnhøje bygninger og festrus og knipsede billeder. Han indrømmer blankt en trang til at gå efter det der giver lidt adrenalin i blodet.
Kenneth har, særligt igennem hans populære instagramkonto, fået mulighe for at rejse det mest af verden rundt, så han har set lidt af hvert. Det snakker vi naturligvis også om.
Som altid kommer vi vidt omkring. Vi snakker blandt andet om:
Og meget mere.
Vi har besøg af rapperen Kasper Spez. Spez afviger dog stort, både musikalsk og personlighedsmæssigt, fra det mange almindelgivis forbinder med hip hop. Teksterne er afsøgende, nysgerrige og følsomme. Og han kan lege med sproget som kun få danske rappere kan. Han har udgivet en EP og to albums - alle meget anmelderroste.
I denne episode snakker vi blandt andet om:
Vi har besøg af komiker Michael Schøt. I denne episode taler vi blandt andet om
I denne episode af Tanketid tager Jacob og jeg fat i emnet detaljefokus. Med det menes, hvordan vi har en tendens til et overdrevet fokus på detaljer, som i det store hele er ret ligegyldige, hvis man ikke har styr på de mest basale ting. Vi snakker først og fremmest om dette i forhold til kost og træning, men går dernæst også hen i en snak om hvordan det også kan influere hvordan man forholder sig til ting i sit liv generelt. Episoden handler blandt andet om:
- Og meget mere.
Vi har Kirk Rønler i studiet. Kirk er selvstændig - hun holder foredrag, er danselærer, blogger og sexologstuderende. Hun henvender sig især til kvinder med sine foredrag, som handler om hvordan du kan slutte fred med din krop og inspiration til datinglivet.
Episoden handler blandt andet om:
Og meget mere
Abdel Aziz Mahmoud om være ikke-særlig, fake news i Danmark og at det slet ikke går så dårligt i Danmark
Abdel er uddannet journalist og har været hos DR de sidste 10 år - hvor han blandt andet har lavet en hel række TV-programmer. Han blev vært på et tv-program allerede som 23 årig. I dag er han freelance, men kalder sig selv ‘fastlance’, fordi han stadig laver så meget med DR. For tiden laver han tv-programmet ‘Adgang med Abdel’.
Abdel udgav bogen “Hvor taler du flot dansk” i 2016. Bogen er et skarpt indspark til debatten om indvandrere og integration - og den katapulterede Abdel direkte ind som en hovedperson i netop den debat.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på:
Og meget mere.
Vi har besøg af Tom Andkjær - måske bedre kendt som 'NegerTom' - i dette afsnit af Tanketid. Tom er en mand, som er svær at sætte at label på. Han har prøvet at være alt fra skuespiller, popmusiker og model til jord- og betonarbejder - og er nu forfatter og foredragsholder.
Han har dog ikke meget mere end en 9. klasses og en EFG - og det er også derfor han betegner sig selv som en KI-ekspert. KI står for 'kan ikke'. Han taler meget om potentiale og hvad vi tror vi ikke kan, fordi vi har eller ikke har noget stående på et stykke papir.
Tom går meget op i, at vi skal sige tingene som de er og ikke pakke 'lort ind i marcipanpapir'. Og det princip efterlever han også gennem vores snak, hvor vi kommer ind på alt fra lolitadukker til pædofile og til at ville møde Hitler.
Episoden handler blandt andet om:
- Og mere mere.
Vi har besøg af Kasper Schultz Lund, som er journalist på Berlingske i Kultur-afdelingen. Kasper havde egentlig kontaktet os, fordi han ville lave et interview om podcasts. Jeg fik den ide, at det kunne være sjovt at tage ham med i selve podcasten - og det var han frisk på.
Vi havde planlagt at snakke om journalistisk kvalitet og research i en tid, hvor alt skal gå meget hurtigt, men endte i stedet med at tale primært om jagten på lykke, at skifte kurs i løbet af livet, at have svært ved at være tilfreds og at have travlt med at opnå noget.
Det er én af de ting jeg elsker ved podcasten - at vi lader samtalen tage den retning den nu engang tager. Og så bekymrer vi os ikke så meget om, hvorvidt vi nu lige fik snakket om de emner vi troede vi skulle.
Dette var faktisk en af de bedste snakke jeg har haft meget længe og både Jacob og jeg havde den følelse både under og efter episoden.
Jeg tror, at vi rammer ind i nogle emner som rigtig mange selv går og tænker over - så jeg håber at I kan bruge vores snak til at sætte gang i nogle tanker.
I denne episode af Tanketid snakker vi blandt andet om: