Info

Tanketid

En podcast som har til formål at skabe ro, refleksion og glæde. Og tid til at tænke over tingene. Podcasten beskæftiger sig med emner såsom træning, kost, sundhed, markedsføring, livet/eksistens, Internetkultur og digital kommunikation. Vi tager os tid og graver os dybt ned og forsøger at være så agendaløse som muligt. Vi inviterer også spændende gæster, som kan udfordre både os og jer. Podcastens værter er Morten Svane og Jacob Beermann.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Tanketid
2019
July
June
May
April
March
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


All Episodes
Archives
Now displaying: 2018
Dec 27, 2018

I denne episode har vi ikke nogle gæster, men har i stedet i en snak om, hvorfor hverken Jacob eller jeg sætter mål eller har planer for vores liv. Og vigtigst af alt - hvordan vi mener man stadig godt kan være ambitiøs, selvom man ikke kan sige hvad man ønsker at lave om 1-2 eller 5 år eller ikke har specifikke mål. 

Dec 5, 2018

I denne episode har vi besøg af Viktor Axelsen, som på trods af sine blot 24 år er både verdensmester, europamester og bronzevinder ved OL i badminton. Han har været på manges læber siden han som 16-årig i 2010 vandt VM for U19 i single som den første europæer nogensinde og hans senere præstationer understreger at han er en mand, vi kommer til at se meget mere til.

Vi snakker blandt andet om:

  • Om ydmyghed
  • Hvorfor han bliver kaldt den stille konkurrencemindede drage “An Sai Long”
  • Bruge hovedet ved siden af badminton
  • Optimeringsbesættelse og bagsiden heraf
  • Hvordan perfektionisme kan stå i vejen for fremgang
  • At være tvunget til at træne mindre - og blive bedre af det
  • At være så ambitiøs, at man træner for meget
Nov 23, 2018

I denne episode har vi besøg af Torben Wiese, som er foredragsholder og ledelsesrådgiver med hans firma Habitmanager. Han arbejder især med vaner, forandringsprocesser og strategi - og har skrevet to besteller-bøger: “Bryd vanen og nå dine mål” og “Bøj fisken mens den er frisk” .

Vi snakker blandt andet om:

  • Leve for weekenden
  • Ønsket om at blive 104 år gammel
  • Onsdags-syndromet
  • Hvordan man bliver en god sælger
  • Vigtigheden af at sætte sig mål
  • At gøre noget usædvanligt når man søger job
  • At klare sig på sin charme
  • Fænomenet “skylde-venner”
  • At møde mennesker gennem biavl, vinterbadning og kitesuring
Oct 22, 2018

I denne episode har vi besøg af Christian Hjortkjær, der BA i religionsvidenskab og cand.theol fra Københavns Universitet. Hans PhD “Utilstrækkeligt enestående - En kierkegaards diagnose af diagnosesamfundet” omhandler diagnosers flere effekter og funktion i et kierkegaardsk perspektiv.

Vi snakker blandt andet om:

  • At alle mennesker har en ‘grundmyte’, som de løbende vender tilbage til
  • Hvordan vi har bevæget os fra en forbudskultur til en påbudskulture med tilhørende større krav.
  • Hvordan de uopnåelige krav og idealer giver os en følelse af utilstrækkelighed
  • Det sociale (den store gruppe) vs. det relationelle - og den afgørende forskel.
  • Diagnoser som identitetsmarkør
  • Hvad t-shirt slogans siger om vores samtid.
  • Hvordan vores syn på sorg har forandret sig fra at naturlig til sygelig
  • Kærlighedens paradoks
Oct 8, 2018

I denne episode har vi besøg af Audrey Castañeda, som er standup-komiker, radiovært på NordFM og manuskriptforfatter. Audrey er en naturlig storyteller og i episoden kommer vi vidt omkring hendes liv, oplevelser og kampe.

Vi snakker blandt andet om:

  • Facadespillet i hendes familie, hvor alting skulle være pænt og ordentligt ud ad til.
  • Det uærlige øjeblik - “vi må snart ses!”
  • Vigtigheden af tosomhed
  • Altid at føle sig anderledes
  • Selv at betale for universitetsuddannelse
  • At altid at have vidst, hun ville stå på en scene
  • Hvordan dans var et fast holdepunkt for hende igennem kaotiske år
  • At have en maniodepressiv mor
  • Hendes debut på ‘open mic’ i 2001.
  • At være bange for kærligheden
Sep 21, 2018

I denne episode har vi besøg af Cecilie Haugaard - cillemouse på Instagram - der arbejder som model, er kæreste med popstjernen Christopher og uddannet kandidat i psykologi og økonomi.

Vi snakker blandt andet om:

  • At stå på egne ben i Paris som 18-årig
  • Hvorfor hun ikke tjekker sociale medier, når hun har en dårlig dag
  • Hvordan hendes Instagram-profil kun viser en lille del af hendes personlighed
  • At ufrivilligt være et forbillede for unge piger
  • Hvorfor hun deler det sårbare med de nærmeste - ikke online
  • Hvordan de fleste kun poster “Min bedste dag” på sociale medier
  • At ville anerkendes for sit hoved og ikke kun hendes udseende
  • Hvordan du som model hvis du bliver afvist, ikke nødvendigvis kan forbedre noget
Aug 24, 2018

I denne episode har vi ikke gæster, men snakker om hvordan forskellige trends kan presse folk til at dele ting, som de ikke er komfortable med - og hvilke konsekvenser det kan have på godt og ondt.

Vi snakker blandt andet om:

  • Hvorfor deler vi det, som vi gør, på sociale medier?
  • I hvor høj grad bør man dele private ting online?
  • Hvordan en ensidig fremstilling af positive oplevelser, kan fremstå som et glansbillede
  • Hvorfor du ikke bør være sårbar online uden at have bearbejdet dine oplevelser først
  • Skellet mellem at dele faglige, personlige og private oplevelser
  • Om hvordan indhold på sociale medier nogle gange minder om reality-tv
Jul 13, 2018

Bastian Overgaard har været selvstændig siden 2000, hvor han blandt andet har været  tv-vært, har arbejdet i reklamebranchen som tekstforfatter, udgivet to bøger samt stiftet flere virksomheder. Gennem hans egne oplevelser og forsøg, opdagede han stilhedens store effekt i et samfund, hvor der normalt ikke er plads til den. Han arbejder nu med at facilitere strategisk stilhed (som han kalder silent co-creation) for virksomheder.

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • Bastians vej til at arbejde med stilhed gennem egne forsøg

  • At arbejde med bevidste stilhedspauser

  • 10%-reglen om stilhed i møder

  • Om stilhedens 3 former

  • Hvordan stilhed fejlagtigt opfattes som akavet og dræbende i vores samfund.

  • Om ineffektive møder hvor introverte overrumples

  • De 4 grundprincipper i silent co-creation

  • Hvordan stilhed kan gøre du ikke står i situationen vi alle kender: du ved hvad du skal sige - efter - samtalen er forbi.

Jun 29, 2018

Christel Seierø arbejder især med kropssprog, NLP og enneagrammet, når hun underviser andre i hvordan vi kan få en bedre forståelse for både verbale og non-verbale signaler, så du kan styrke dine  relationer, samarbejdsevne og evne til at aflæse andre.

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • 4 kategorier vi indenfor få sekunder inddeler de mennesker vi møder i
  • Aflæse andres nonverbale signaler
  • Hvordan personlighedstests kan give os indblik i hvorfor vi agerer som vi gør .
  • At vi ubevidst afkoder hinandens kropssprog på få sekunder, når vi møder hinanden
  • De skyggesider vi har, men som vi ikke vil kendes ved.
  • Brugbarheden af personlighedstest og den potentielle fare ved at tage dem for bogstaveligt.
May 25, 2018

Hans Engell er tidligere leder for Det Konservative Folkeparti, hvor han har været både pressechef, forsvars- og justitsminister. Senere har han været chefredaktør for Ekstra Bladet og agerer nu politisk kommentator på samme avis og hos TV2 News.

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • At vi allesammen er undværlige
  • Hvordan tiden går for hurtigt, når alle føler de har travlt
  • At han ville ønske, at han havde arbejdet mindre, holdt mere ferie og været sammen med familien
  • Hvorfor der kommer få venskaber ud af en politisk karriere
  • At glemme sit eget helbred og tage 40 kg på
  • Hvordan politikere i dag er yngre, mere professionelle og sundere
Apr 30, 2018

I denne episode har vi besøg af Peter Dalum, som er projektchef i Kræftens Bekæmpelses projektsamarbejde med Trygfonden “Fuld af liv”. Vores snak handler primært om alkoholkulturen i Danmark er og har udviklet sig igennem de sidste mange år. Vi har begge oplevet, at det ikke altid accepteret så let, når man ikke drikker - hvorfor er det egentlig sådan?

Vi snakker blandt andet om:

  • Hvorfor det kan være svært at sige nej til alkohol i Danmark
  • Alkoholkulturen i Danmark, Sverige og Norge
  • Hvordan alle tror at alle andre drikker meget mere end de gør (fælles misforståelser)
  • Betydningen af den første erfaring med alkohol
  • Hvorvidt staten skal regulere alkoholforbrugen gennem forbud og afgifter
  • Problemet ved “alt eller intet”-tankegangen
Apr 23, 2018

I denne episode har vi træningsfysiolog og medstifter af Fitness Institute, Henrik Duer, med os i studiet. Henrik har igennem mere 20 år arbejdet med vægttab og livsstilsændringer, og er fysisk træner for diverse lands- og elitehold.

I episoden snakker vi blandt andet om Henriks egen rejse ind i fitnessbranchen og om at være under afvikling, hvis man ikke er under udvikling. Vi taler også om intern vs. ekstern motivation, og om hvorfor så mange gerne vil motionere mere, men ikke vedligeholder det i det lange løb. Derudover taler vi desuden også om work/life-balance, og om at blive mere bevidst om de valg man tager omkring arbejdsglæde.

Derudover kommer vi blandt andet også ind på:

  • At styre efter hvad der gør en glad
  • Hvorfor det er vigtigt, at finde en motionsform man synes er sjovt, og at den bedste motion er den man får gjort
  • Tålmodighed vs. Quickfixes
  • At de ting der er noget værd tager tid, men at det er svært at forholde sig til
  • Modstand mod et vægttab hjemmefra, og om ændringer i relationer ved ulige vægttab
  • Problemer i fitnessbranchen og alle dem der starter i januar, men forsvinder igen
  • Gerne at ville noget, men ikke fortsætte med det og hvordan det kan være
  • At fungere som psykolog for sine klienter
  • At fyre sine klienter og at blive fyret, og om ikke at kunne hjælpe alle
  • At ændre tilgangen til vægttab
  • At vende tingene på hovedet og starte med slutningen, og at spørge sig selv om man kan se sig selv lave det man gør om tre år
Mar 28, 2018

I denne episode har vi besøg af PhD i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe til en snak om de helt store emner:  parforhold, ægteskab, kærlighed og traumer (det som hun kalder for ‘sår’).

Overordnet set snakker vi om hvorfor det lader til at ingen af os helt kan finde ud af parforhold.

Vi tror det er en snak rigtig mange vil kunne bruge til at blive mere bevidste om nogle mønstre og mekanismer i deres forhold. Og selv hvis det ikke er det man er på udkig efter, tror vi, at det vil være interessant at lytte med.

Vi nød denne snak til fulde og håber I også vil gøre det

Vi snakker blandt andet om:

  • Hvordan den du forelsker dig i både forløser og krænker dig
  • Hvorfor dine ubevidste sår fra barndommen skaber dynamikken i dit parforhold
  • Parforholdets paradoks
  • At forestillingen om det konfliktløse perfekte parforhold er falsk.
  • Forskellen på ‘situationssår’ og ‘processår’
  • Forskellen på selvværd og selvtillid
  • Ægteskabets historiske udvikling i de sidste århundrede
  • At tage ansvar for at forløse forholdets potentiale
  • Villigheden til at gå ind i smerten
Feb 23, 2018

I denne episode af Tanketid har vi Mazen Ismail på besøg i studiet. Mazen er nok bedst kendt for sine videoer på Facebook, hvor han humoristisk kommenterer på aktuelle begivenheder og udtalelser, fra blandt andre politikere og offentlige personer..

Udover sine videoer har Mazen også et konsulentfirma, hvor han blandt andet holder foredrag og laver workshops om at finde og forfølge sine drømme.

Mazen er født i Beirut, men opvokset i Danmark, og vi taler om den splittelse man kan opleve mellem to kulturer. Vi snakker også om hvordan Mazens mål og og det giver ham mening i livet er at sprede empati og om at angribe had med kærlighed. I episoden kommer vi også ind på:

  • At visualisere sine drømme og skrive dem ned, og om at det er ‘simpelt’ at opnå sine drømme.
  • At skrive for en bedre fremtid, og om selv at kunne bestemme hvor lyset kommer fra, hvis man er et mørkt sted. Digte, ønsker, drømme og mål.
  • At bruge vrede konstruktivt
  • Ubegrundet frygt for det ukendte, og på hvordan viden kan nedbryde fordomme
  • Forskellen på at gøre noget fordi det er ens job, eller fordi man brænder for det
  • Hvordan lærere og pædagoger kan gøre en stor forskel i folks liv, men samtidig også kan være dem der får unge ned med nakken.
  • Hvordan vi ikke er gode nok til at hylde seje kvinder.
  • Hvor vigtigt det er, at erkende at andre er bedre end én selv til nogle ting.
  • Hvordan mennesker basalt set ønsker det samme, men jagter det på forskellige måder
Feb 16, 2018

I denne episode har vi for første gang besøg af en tidligere gæst, Michelle Hviid. Hun var med i en af vores første episoder og det er den næstmest hørte episode af alle vores afsnit. Vi har Michelle tilbage i studiet til en snak om en af de ting hun er meget optaget af - nemlig kærlighed.

Vi snakker om hvorfor kærlighed ikke altid er nok, og om at elske folk som de er. Vi taler også om at finde det Michelle kalder sit livsvidne, og at som 45 årig endelig, at føle sig elskelig.

Men vi snakker ikke kun om kærlighed. Michelle besteg tidligere i år Kilimanjaro, og vi snakker derfor om at være dristig, men ikke dumdristig - og hvordan hendes aftale med hendes søn, fik hende til at vende om før toppen. Det var også første gang i lang tid, at hun mærkede begrænsningerne af, at være hjerneskadet.

Vi taler også om at leve livet modigt og meget mere - så vi håber du vil nyde vores snak med Michelle Hviid.

I episoden kommer vi også ind på:

  • At ryge ned i hullet gentagne gange og have svært ved at komme op igen - og efter 45 år endeligt at kunne gå udenom hullerne
  • At man lynhurtigt kan trække folk ind i folden hvis man er lækker, men at de kun bliver der, hvis man har noget at byde på
  • Hvorfor du ikke kan bede andre om at elske dig, hvis ikke du elsker dig selv - og 'would you do you?'
  • At ikke begrænse hinanden hinanden i parforhold
  • Definitionen på maskulinitet og udviklingen af denne
  • Hvordan Michelle oplever hendes søn som beviset på at hun faktisk godt kan
  • Fordelen ved at basere sine identiteter på noget der ikke kan blive taget fra én
  • Hvordan mobilen stjæler vores opmærksomhed og opløser nærværet
  • At være den grimmeste udgave af sig selv, og om at forstå hvorfor man bliver det
  • At man ikke kan fjernstyre andre, så man må styre sig selv og om ikke at vurdere hvad andre gør, ud fra ens egne værdier
  • At leve livet modigt

Børneulykkesfonden

http://børneulykkesfonden.dk  Michelle på Facebookhttps://www.facebook.com/michellehviid.dk/  Michelle på Instagramhttps://www.instagram.com/michellehviid/  Digtet om hullet i fortovethttps://www.goodreads.com/quotes/95085-i-walk-down-the-street-there-is-a-deep-hole

Feb 8, 2018

I denne episode er Celestine Maria Jensen i studiet med os. Celestine er selvstændig personlig træner, med fokus på at hjælpe kvinder med, at finde ro med forholdet til mad, træning og deres krop. Det er en lidt anderledes episode i dag, hvor vi inddrager mere af os selv og blandt andet snakker om hvordan Morten og Celestine er gået fra, at være kærester, til i dag at være venner som ekskærester. De fleste kender til situationen, og der er mange meninger om hvorvidt man kan eller bør være venner med sin ekskæreste. Mange steder er holdningerne meget polariserede, men oftest er det ikke så sort/hvidt, og vi snakker om at det er meget individuelt hvordan man kommer videre efter et brud med en kæreste.Vi snakker også om hvordan man som kærester kan kræve mere af den anden, se det fulde potentiale i den anden og at presse hinanden til at udvikle sig.Vi håber du vil nyde vores snak med Celestine, om at være venner med sin ekskæreste.

I episoden taler vi blandt andet om:

  • At skulle give slip på intimiteten, nusseri, sex og den romantiske kærlighed
  • Betydningen af det store kendskab, historik og indforståethed fra forholdet
  • Hvordan man kan opbygge et godt venskab med sin ekskæreste
  • Jalousi i nye forhold og problemer med nye relationer, på grund af venskabet til en ekskæreste
  • Hvordan gamle dynamikker og roller kan dukke op i det nye venskab
  • At spørge sig selv ærligt om hvorfor eller om man ønsker at være venner, og at være åben i sin kommunikation med den anden
  • Vigtigheden af at begge parter vil det samme, og om ikke at have følelser i klemme, hvis man vil være venner efter et brud
  • Sociale medier og balancegangen i hvor offentlig man skal være, med sit parforhold
  • Som kærester at kunne presse og udfordre hinanden, og at kunne se det fulde potentiale hos den anden
  • Kærlighed vs. følelser og hvordan kærlighed kan ændre sig
Feb 2, 2018

I denne episode har vi iværksætter og medejer af sexshoppen Sinful, Mathilde Mackowski i studiet. Sinful blev startet i 2008, og er siden da vokset til at være Skandinaviens største sexlegetøjsforretning, og har høstet tre Børsen Gazellepriser, samt en e-handelspris, som ”Årets E-ner”.

Vi snakker blandt andet om hvordan at hun har leg som sit mantra, at det har hængt ved lige siden folkeskoletiden, hvor hun havde svært ved rammerne på skolen, og stadig bruger legen i sit professionelle liv i dag.

Vi snakker også om hvordan Mathilde og Sinful gerne vil være med til at normalisere køb og salg af sexlegetøj, at nytænke branchen for sexlegetøj, og hvordan hun brænder for at hjælpe folk til et bedre sexliv, ved blandt andet at bruge legetøjet som et kommunikationsredskab omkring sex.

Mathilde fortæller også om hvorfor vi bør omfavne afvisningen, og om hvorfor man som mand, skal gribe viskestykket i stedet for brysterne, hvis man vil have sex, og at vi bør være mere åbne omkring sex og fortælle om vores sex og onani-erfaringer. Og så kommer hun også med en konkret  kommunikationsøvelse til at for bedre sexlivet.

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • Hvordan Mathilde altid har haft en legende tilgang til livet, både privat og professionelt.
  • At omfavne afvisningen og bruge den som en del af forspillet
  • Hvorfor vi bør snakke med flere om vores sex- og onanierfaringer
  • Fifty Shades of Grey og at slippe kontrollen som kvinde, i hverdagslivet og ved beslutningstagninger
  • At brænde ud som iværksætter og lære af det
  • Hvilke fordomme man kan møde som indehaver af en sexshop
  • Hvorfor sexlegetøj er et godt kommunikationsredskab
  • Det at ville re-thinke salget af sexlegetøj, og at sælge det med stolthed
  • At brænde for at ville forbedre folks sexliv
  • Hvorfor mænd bør gribe viskestykket i stedet for brysterne hvis de vil have sex
  • En kommunikationsøvelse til et bedre sexliv

 

Jan 22, 2018

Ida Thyrring arbejder som proceskonsulent, men er nok bedst kendt som danmarksmester i Athletic Fitness 2015. I de sidste år har du kunne følge hendes daglige træning på Instagram, hvor hun flittigt har delt hendes rejse mod målet. Hun har dog besluttet sig for ikke at konkurrere mere og processen omkring den beslutning snakker vi om i episoden.

Det er dog ikke det eneste vi snakker om - vi kommer blandt andet ind på:

  • Anerkendelse igennem “objektiv blåstempling”
  • Hvordan mange i træningsmiljøet har et stort kontrolbehov
  • At nå hen til nye erkendelser og hvordan det føtes
  • At forholde sig til sig selv og forholde sig til at forholde sig til sig selv.
  • At gå fra fastlåst struktur til frihed
  • Coachificeringen af vores samfund (Morten Svane enetale)
  • At “blive i ubehaget”
  • Fordelen ved at være opmærksom på det kritiske øjeblik
  • At fokusere på værdier i stedet for en fastlåst identitet.
Jan 15, 2018

Morten Melby er tidligere officer i Flyvevåbnet og landsholdsatlet i militær femkamp. Her oplevede han den store gavnlige effekt feedback havde på hans præstationer og det fik ham til at stifte virksomheden Feedwork sammen med hans makker. I Feedwork arbejder de sammen om at træne organisationer i at give og modtage feedback gennem målrettede workshops og uddannelsesforløb.

I denne episode taler vi blandt andet om:

  • Den nulfejlskultur som hersker i vores skolesystem
  • At ikke leve for weekenden
  • At opnå meget gennem tunnelsyn - og prisen ved det
  • Parrellellivet i forsvaret
  • At skabe en god feedback-kultur
  • Om Mortens opdeling i interessesfære og indflydelsessfære
  • Hvorfor vi bliver personligt ramt når vi modtager feedback
  • Hvordan giver man god feedback og hvordan bliver man god til at modtage det selv
  • Hvorfor vi ikke taler til naboen i vores opgang
  • Hvorfor er det svært at modtage og give feedback?
1